Har man et større energibehov, kan en privat vindmølle være en rigtig god idé. En privat vindmølle kaldes også en husstandsvindmølle og kan sikre dig vedvarende og billig strøm de næste 20-30 år.
Det lyder måske af et større projekt at få en privat vindmølle. Det kræver diverse tilladelser, men dem står vi for at få i hus, ligesom vi naturligvis står for hele udførelsen. Reelt vil det derfor ikke være besværligt at få en privat vindmølle, og selve etableringen giver ikke anledning til store gener.
Der er dog nogle regler som skal overholdes og kræver en del plads:
Som totalleverandør håndterer vi hele processen. Fra ordreafgivelse til overdragelse kan du læne dig tilbage. Vi leverer den komplette løsning for dig. Skriv til os for et fast uforpligtende tilbud eller ring for at høre mere om dine muligheder.
Møllen skal placeres 20-30 meter fra en bygning, så støj er noget man skal tage højde for i beslutningsprocessen.
Udviklingen for husstandsvindmøller går dog hurtig, og allerede i dag kan man alt efter typevalg få støjsvage møller.
Såfremt det blæser 6 m/s kan man komme ned på 42dB(A) på 9 meters afstand
Såfremt det blæser 8 m/s kan man komme ned på 44dB(A) på 9 meters afstand
6 m/s svarer til en jævn vind. Støv og papir vil blive løftet, og der vil være mindre bølger på vandet.
8 m/s svarer til en frisk vind. Mindre træer vil svaje og der vil være middelstore bølger med skumtoppe.
40 dB svarer til en hvisken på 0,3 meters afstand.
45 dB svarer til baggrundsstøjen i et villakvarter.
Det kan være svært at forholde sig til ovenstående eksempler. Heldigvis er der allerede etableret mange husstandsvindmøller, så vi vil finde et par eksempler i nærheden af dig, som du kan besøge for at gøre dine egne erfaringer.
Vindmøllen tilsluttes elnettet. Det står vi selvfølgelig for. I praksis betyder det, at du kan sælge overskudsstrøm, når du overproducerer. Hvis det ikke blæser, vil du kunne trække på elnettet, så du altid har strøm til rådighed.
© Helua Energi